Kommunalt budget 2022

Fælleslisten sætter fingeraftryk på det kommunale budget

Vi fik vore største ønsker igennem og specielt Brande er nævnt rigtig mange gang i det nye budget – det kan vi kun være stolte af. Driftsbudgettet er udvidet med hele 22 mio. og anlægsbudgettet er stort. Vi fik fjernet den løbende besparelse på hele 0,5% til alle vore institutioner – det har været hårdt at levere nye besparelser hvert år, så nu har de fået luft.

Udendørs kunst, herunder specielt vedligehold af gavlmalerierne er kommet på budgettet både nu i fremtiden.

Fælleslisten støtter tillige op om Unge-strategien med sigte på job og uddannelse, samt styrkelsen af ældreområdet, som er indarbejdet.

På anlægssiden fik Fælleslisten til fulde, sat sit fingeraftryk. Cykelstipuljen er blevet forøget og udgør i dag 2 + 9 mio. kr. I Fælleslistens lokalområde er der afsat 4 og 10 mio. til Brande Syd – byudvikling.

Blandt de vildeste projekter, så bliver ”Trappen” i Brande til virkelighed med en bevilling på 7 mio.

Sammenbygning af skole og Brande Hallerne har fået 1 + 3 mio. kr. Vi forventede 1 til 1 med de midler de selv kunne skaffe, så det er bestemt IKKE godt nok og vi arbejder fortsat for denne sag.

Skolerne i Ejstrupholm og Engesvang er blevet italesat.

Skolevejen til Artium er en yderst aktuel udfordring som skal løses nu – her er bevilliget 1 mio. kr.

Endelig er der afsat 560t kr. til lys i Anlægget i Brande, som er et yndet samlingssted for de unge mennesker, samt yderst anvendt gang- og cykelvej fra byen til boligkvarteret i Vestbyen, hvor ikke mindst skolebørn anvender denne mere sikre skolevej.

Sidst men ikke mindst støtter vi selvfølgelig kommunens elitesatsningen på 27 mio (vildt mange penge, som skævvrider fordelingen), samt penge til byfornyelse af Strøgcentret i Ikast, EL-ladestationer m.m.

Fælleslisten stemmer for budgettet i aften.

Fælleslistens kandidater til KV21 

Kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.