Morten Bak

Bopæl: Brande

Alder:46 år

Civilstand: Gift, to børn

Jeg er uddannet ejendomsmægler og kandidat i landbrugsvidenskab, er bosat i Brande med min familie – Anne Marie vores datter går på Dalgasskolen og næste år Artium – og Cathrine Magrethe arbejder sammen med mig i butikken – vi nyder vores skønne by og vi har vores daglige gang i Brande og omegn – vi benytter mange forskellige aktiviteter og forsøger at fremme og bidrage til fortsat udvikling – vi sponsorer bla. flere aktiviteter.

Jeg har startet LokalBolig her i Brande og vi dækker områderne Uhre, Blåhøj, Ejstrupholm og Nørre Snede – hele den sydlige del af kommunen og har solgt rigtigt mange huse i alle områderne.

Jeg har dagligt kontakt med byens og områdets borgere og virksomheder. Jeg møder børnefamilierne der spørger til bosætning, muligheder og aktiviteter i lokalområderne og seniorer der søger fællesskaber, foreningslivet og meget mere.

Jeg arbejder med investorerne både lokale og udenbys og har f.eks. banet vejen for Netto – og ikke mindst er jeg meget involveret i flere større boligudstykninger.

Min erfaring efter 8 år i Byrådet er til stor gavn i mit daglige virke.

Ingen tvivl om, at jeg som familiefar og selvstændig erhvervsdrivende kan bidrage som folkevalgt til udvikling af vores kommune.

De sidste 4 års manglende borgerinddragelse og kommunale benspænd for byudviklingsprojekter frem for hjælp – har igen vagt min interesse for Byrådet.

Vi har brug for et skifte – borgerinddragelse har været en efterspurgt vare – vi skal have genskabt et lyttende Byråd, hvor borgernes bidrag ingen indgår i beslutningerne og lokale såvel som eksterne investorers initiativer og lyst til udvikling understøttes.

En administration der yder borgerservice med et servicegen – der skal tillid tilbage i systemet, så der igen kan komme gang i udviklingen – udstykninger og byggeri boomer i nabokommunerne, men IKKE her – det er ikke godt nok.

Vi skal have skabt byudvikling og bosætning – det giver økonomisk vækst frem for de evindelige besparelser.

Vi skal være lyttende.