Morten Colbert

Alder: 41 år

Civistatus: Gift med Mette og 3 børn

Bopæl: Grarup – lige uden for Brande

Jeg er vokset op i Grarup hvor jeg bor.

Til dagligt arbejder jeg som projektleder og vejleder i Studievalg Danmark. Jeg er formand for den fælles bestyrelse på Dalgasskolen og Blåhøj Skole, medlem af bestyrelsen på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm og formand for Grarup og Omegns Grundejerforening.

Jeg har også haft fornøjelsen af at starte projekt International Village Brande op sammen med Ulla Bundgaard. Her har vi i 5 år budt internationale tilflyttere velkommen til Brande og omegn. I projektet har vi nydt godt af at Brande har en masse foreninger, virksomheder og ildsjæle, der er med til at gøre vores ende af kommune til et fantastisk, levende og farverigt sted at bo.

Hvorfor stiller jeg op

Jeg stiller op for Fælleslisten, fordi jeg fuldt og fast tror på, at Ikast-Brande Kommune har brug en borgerliste som alternativ til de etablerede partier. Der er brug for, at posen bliver rystet. Der er simpelthen brug for forandring. Vi skal turde tænke stort – og vi vil have, at politik skal laves for borgernes skyld. Derfor er borgerinddragelse et springende punkt for os. 
Vi vil lave lokal, nærværende og ordentlig politik.

Mine mærkesager

Børn og unge. De er vores fremtid og vi skal sikre et godt børne- og ungdomsliv for alle. Det er knusende nødvendigt – også i forhold til bosætning

Tænk strategisk og involver alle parter, når der skal byudvikles og udlægges nye områder til beboelse og industri. Ikke flere hovsa-løsninger, hvor borgerne sidder i klemme

Understøt vores foreningsliv og ildsjælene i HELE kommunen. Elite er godt, men der skal balance i sagerne og foreningslivet er kittet, der holder vores små samfund sammen.

Handling skaber forvandling – og jeg glæder mig til at blande mig i valgkampen.