Skal vi ikke prøve noget nyt?

Skal vi ikke prøve noget nyt?

Vi har i tolv år prøvet at gå efter at blive erhvervskommune nr 1. Vi har vundet prisen 11 gange. Magien er væk vi har prøvet det. Derfor synes jeg at vi skal skifte vision som kommune 

Vi skal som en samlet kommune turde at gå efter andre priser:

  • Kulturkommune nr 1 
  • Børne- og ungekommune nr 1 
  • Foreningskommune nr 1 

Værdier og aftryk

Alle kommunes ansatte vil elske at arbejde efter den nye vision. De vil få et langt mere meningsfyldt arbejde, som en del af denne vision. Lærere og pædagoger vil få helt andre kræfter at arbejde sammen om.

Vores ældre vil mærke et helt nyt øget fokus på livskvalitet fra de ansatte. Smil og glæde! 

Vores bosætning vil stige markant. 

I takt med at vi har de gode og mange arbejdspladser, men vi har også det som sker efter arbejdsdage. Det fede studiemiljø (ungdomsmiljø? fritidsmiljø?) 

De mange foreningstilbud, ungdomshuse og meget mere. Vi vil komme til at emme af udvikling og kreativitet som vi konstant inviterer ind i fællesskabet 

Vores ungdomsudanelser vil opleve fremgang i elevtallet fordi vores fokus som kommune vil være på at lave de bedste og mest innovative uddannelsesmiljøer. 

Vores foreninger vil kunne udbrede deres vinger til hinanden og at skabe den bedste foreningskommune. Her skal alle foreninger ligger lige vægtigt på vægtskålen. Vores børn unge og voksne og ældre vil bevæge sig mere. 

Forskellighederne 

I Ikast er Complete-projektet på vej og i Brande har vi Urban street zone. Disse to projekter er meget forskellige fra hinanden. 

Det ene projekt koster 179 millioner kr. Det andet  er bygget af frivillige ildsjæle.

Men begge projekterne rækker ud og inspirerer andre ildsjæle – og de sætter Ikast-Brande på verdenskortet.

Det er sådan, vi bliver stærke sammen.

Vores kulturhistorie skal have råderum til at blive fortalt live i kraft af events og musik. 

Brande er gavlmalerierne by. Brande er Street Art Festivalens by og den Internationale Kunst Workshops by. Den gamle kultur remises by. Drømmerejsens by og meget mere. 

De grundsten er lagt af de frivillige ildsjæle, som har brændt igennem for at få liv i projekterne. DEM skal kommunen gribe og bygge videre på, og stenene skal forplante sig ud i de kommunen små byer. Så vil de små byer opleve at besætningen også stiger der 

Vi skal have en vision om, at alle vores byer skal være en del af kommunes vision. Og særligt skal alle borgerne føle sig stolte af visionen. 

Vi skal sammen skabe visionen. Ikke byrådet, ikke kommunen, ikke et flertal.

Men sammen. 

Og til dem som tænker: “Hvordan skal vi finde pengene til det?” 

Jeg med fortælle jer: Det koster ikke noget at skifte mindset og skifte fokus at udvide visionen fra erhvervskommune til menneskers liv i kommunen! 

Kære vælger. Det her kan ændre alt! Vil I med? 

Jeg vil kæmpe – og har kæmpet igennem mit arbejde med Urban Street Zone – med ild for at denne vision bliver til virkelighed. Så stem på Fælleslisten og stem personligt. 

Med venlig hilsen

Rune Lyager

I Fælleslisten tager vi hatten af for Blåhøj

Skolens elevtal er i skrivende stund nede under 75 elever, og det vil angiveligt falde de næste år, da relativt store årgange går ud af skolen i forhold til dem, der er på vej ind. 

Det “magiske elevtal: 75 er blot et tal, der er besluttet politisk i Ikast-Brande Kommune. Til sammenligning er tallet 60 i Ringkøbing-Skjern Kommune og i Hedensted Kommune har man eksempelvis besluttet ikke at snakke skolelukninger før 2027, da den økonomiske besparelse slet ikke står mål med de store konsekvenser, det har for et landsbysamfund, når en kommuneskole lukker. Skolerne er livsnerven i et landsbysamfund som Blåhøj. 

Blåhøj kommunens nye profilskole? 

I Fælleslisten opfordrer vi til, at nu er det tid til at tænke “ud af boksen”. Vi foreslår, at der arbejdes på at finde alternativer til snakken om skolelukning.
Kan Blåhøj blive en profilskole? Ligesom Nordre Skole er det? Måske kunne Blåhøj Skole blive kommunens første internationale folkeskole – eller den første entreprenante projektskole. Mulighederne er mange. Måske kan Blåhøj udbyde intensive læsekurser til ordblinde eller  eller løfte et specifikt specialområde, som man gør så flot i Bording.  

Vi skal turde at investere i Blåhøj Skole. Det vil lønne sig. 

Den nemme løsning vil være at lukke skolen for en relativt lille besparelses skyld. Det rigtigste løsning, derimod, vil være at give Blåhøj reelle udviklingsmuligheder. I stedet for at afvikle, burde der laves en 5 årsplan. Det vil give Blåhøj tid og ro til udvikling – og ikke mindst vil det give  arbejdsro. 

Blåhøj er faktisk allerede godt på vej. Erhvervslivet er i vækst, efterspørgslen på lejeboliger er stigende og (små-)børnetallet ruller derudad. På trods af den tikkende bombe om skolelukning, og bekymringerne om de nye store vindmøller, har Blåhøj-borgerne og beboerforeningen lagt sig i selen for at bevise at Blåhøj har en fremtid. 

Fælleslisten har kæmpet side om side med Blåhøj – og det vil vi blive ved med.. Vi ved, at hvis først skolen lukker, så ruller snebolden…

Branding af Blåhøj 

Blåhøj ligger i den sydvestlige del af kommunen, længst væk fra de store byer, og grænser op til både Billund og Vejle kommune. I Blåhøj er der gode muligheder for at styrke naturværdierne bl.a. ved skovrejsning eller vådområdeprojekter ved Karstoft Ådal. Naturen kan trækkes ind i landsbyen ved grønne kiler og hermed understøtte adgangen til de omkringliggende naturområder. 

En sand tilflytningsperle”. Så smukt beskrives Blåhøj i den nye Kommuneplan 2021. 

I Blåhøj bor mere end 750 indbyggere. De har egen skole, hal og Multihuset. Solstrålen den private børne- og vuggestue er godt integreret i skolen og er nu fuldt belagt. Foreningslivet og fællesskab er to bærende elementer i Blåhøj. Man tager hånd om hinanden og byder tilflyttere velkommen. Der er endda blevet oprettet en ”frivillig” sprogcafe til de internationale tilflyttere.

Landspolitisk er vi ved af affolke yderområderne ikke blot i Blåhøj, men i hele landet. Det er næsten umuligt at få et kreditforeningslån i de tyndt befolkede områder. Derfor er efterspørgsel på lejeboliger stor i Blåhøj. 

Nye virksomheder har etableret sig i området og de eksisterende er i vækst. Men de mangler boliger til deres ansatte. Da alt er udlejet, undersøges lige nu mulighederne for at bygge nye lejeboliger. Det forudsætter to ting. 

1: At der er byggegrunde til rådighed

2: At Blåhøj har en skole. 

I Blåhøj er der gang i så mange gode ting, og vi skal som kommune vi give landsbyen arbejdsro. Derfor opfordrer vi til, at der udarbejdes en optimistisk og realistisk 5-årig udviklingsplan for hele området – i tæt dialog med borgerne i Blåhøj.

Fælleslisten Morten Colbert, Henrik Boelsgaard og Lotte Stoltenborg  

Seniorbofællesskaber

Plejeboligbehovet er under pres – kan seniorbofællesskaber afveje presset?

Befolkningsprognosen viser at antal at ældre i IBK stiger markant over de næste 15 år. Antallet af ældre over 80 forventes at være fordoblet i 2035. Det vil lægge et massivt pres på plejeboligbehovet. I dag tilstræbes en dækningsgrad ud fra 14%. Det betyder at 14% over 80 har brug for en plejebolig. I Ikast, Bording, Engesvang og Nr. Snede ligger dækningsgraden på mellem 15-18% hvorimod i Brande er den på 12%.

Er seniorer i Brande sundere end i Ikast? 

Måske? – Noget af forklaringen på, at Brande ligger noget lavere, findes i de plejeboliger, som ligger nærved Brandlundparken. Huset har pr tradition haft et stærkt aktivitetscenter og et cafeliv, som har samlet seniorerne. Ligeledes benyttes Brandlundparken til at organisere den sydlige del af kommunens hjemmepleje og hjemmesygepleje. Et andet bud på den lidt laver dækningsgrad i Brande kunne være, at vi har 3 friplejehjem nærved som borgerne i kommunen benytter. 

Er Brandlundparken i fare? 

Det liv, der engang har været omkring Brandlundparken, er ved at forsvinde, de kommunale aktiviteter er flyttet til Engparken, hvilket flere seniorer i Brande begræder. Vi kunne godt tænke os, at Brandlundparken bliver seniorernes hus. Frivillighedscentret har gode vilkår i Ikast. Det kunne være interessant at se, om vi kunne køre et parallelt center på Brandlundparken i Brande. Det kunne hente noget af det liv tilbage, som engang var i huset – og skabe mere balance i kommunen. 

Lad os lære af Brandes muligheder

Som kommune skal vi tage efterspørgslen på seniorboliger ALVORLIGT.  Vi skal skabe områder i byerne, hvor seniorerne kan bo tæt på hinanden, midt i byens liv og med nem adgang til aktiviteter i nærområdet. Vi skal allerede nu indtænke det i vores kommune- og lokalplaner. 

I Brande bør vi bygge videre på synergien omkring Brandlundparken

Dele af Præstelundskolens grund kalder på seniorbofællesskaber. Området ligger i et smørhul, tæt ved byen, ved Artium, hallen og nær ved boldbanerne. Oppe i helikopter bør vi om muligt anvende området til en anden lidt overset gruppe. De unge. Vi mangler ungdomsboliger. Tænk om vi kunne huse både unge og seniorer, tæt på hinanden, et så centralt sted i byen. Det ville være helt unik. 

Det GRÅ GULD vil fælleskab

Ældrerådet vurderer, at seniorbofællesskaber vil mindske presset på de kommunale plejeboliger. De bakkes op af KL, som vurderer, at der i fremtiden er massivt behov for plejeboliger. Det samme viser plejebolig-analysen i kommunen. 

Ældrerådet tog stafetten og inviterede til offentlig debat sammen med OK-Fonden, som fortalte om de værdier, et bofællesskab kan bibringe:

  • Følelsen af at der er brug for en
  • Man kan være der for andre
  • Man bliver set og følelsen af ensomhed mindskes 

Dem, der vælger at bo i bofællesskaber, bliver ofte mere aktive og selvhjulpne, og de klarer sig langt bedre langt op i årene. Derfor skal vi politisk støtte op om seniorbofællesskaberne. 

Fælleslisten – vil støtte op om seniorbofællesskaber – det GRÅ GULD skal ind i midtbyen og skabe liv. 

Lotte Stoltenborg og Morten Colbert, Fælleslisten

Vi sigter mod en ny politisk retning

Valgkampen er i gang og Fælleslisten har sat kursen!

Der har de seneste år været mange møgsager, hvor kommunen har været i noget, der minder om åben krig med borgere i forbindelse med blandt andet:

  • Placering af vindmøller (flere steder)
  • Etablering af nedknusningsanlæg
  • Placering af elektronikaffaldslager
  • Store byggeprojekter, der bliver lagt ned i Planklagenævnet

Fællesnævneren har været, at de berørte borgere har følt sig godt og grundigt “kørt over”. I flere af sagerne oplever borgerne, at man ikke har været interesseret i at inddrage dem. I andre sager har nabokommunerne endda opfordret til at projekterne skulle revideres, da de har været bekymrede for blandt andet de miljømæssige konsekvenser. Selv spændende byggeprojekter er gået i hårdknude.

Man kunne fristes til at stille spørgsmålet: Lader vi borgerne i stikken? Er der måske en bagside af medaljen?

I Fælleslisten vil vi ikke kun tale politik – vi vil lave politik i øjenhøjde. Vi vil lytte til borgerne og tage deres synspunkter med, så vi kan finde pragmatiske veje, som vil gavne helheden. Åbenhed og borgerinddragelse skal være mere end blot ord. Vi skal tale med hinanden – også om de svære beslutninger. Er det muligt at inddrage de berørte lokalområder, før der laves politiske indstillinger? Der kunne jo komme løsningsforslag, som forvaltningen ikke har set.

Vi ønsker os altså en dialogkultur, hvor der er plads til forskellige synspunkter. Tænk om Fælleslisten fik sat en kurs, hvor alle føler sig hørt! En åben dialog med mulighed for indflydelse, og hvor beslutningerne træffes i åbenhed.

Vi vil kæmpe for at politik igen bliver nærværende…. Vi vil en forandring. Vil du være med?

Fælleslistens kandidater

Rune Lyager, Allan Nielsen, Lotte Stoltenborg og Morten Colbert

Brande som uddannelsesby

Sikke en spændende nyhed at afslutte weekenden med. Tænk om Brande kunne blive en ungdomsuddannelsesby?

Børne- og undervisningsministeriet har i et notat peget på at flere provinsbyer med indbyggertal på over 10.000 bør have egen ungdomsuddannelse, hvor Brande er en af de 15 byer, der er blevet udpeget. Hvilke ungdomsuddannelser, der er tænkt på, er sløret endnu ikke løftet for.

Det vil helt sikkert være et plus både for Brande som by – og kommunen som helhed – at kunne udbyde en ungdomsuddannelse lokalt. Det kan være med til at skabe et stærkere ungdomsmiljø og byen kan få gavn af den energi, der ligger i et sådant. Byens kultur- og foreningsliv kan blive løftet af, at de unge ikke automatisk søger væk, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse.

Hvilke mulige uddannelser kunne komme i spil?

Fælleslisten hilser muligheden for at etablere en ny ungdomsuddannelse i Brande velkommen. Der vil være mange spændende muligheder, som hver især kan være med til at løfte uddannelsesudbuddet i vores kommune.

Unge i Ikast-Brande skal til Herning for at tage en  HTX  (Teknisk studentereksamen), og der udbydes kun få erhvervsuddannelser i Ikast. Flere af de erhvervsuddannelser som logisk henvender sig til vores virksomheder, skal de unge i dag rejse langt efter. Derfor kunne man måske kigge på, om det var en god ide at etablere et HTX-tilbud i Brande – eller måske en eller flere erhvervsuddannelse. Man kan også tænke i EUX-uddannelser, hvor man kombinerer en erhvervs- og gymnasial uddannelse. En anden tanke kunne være at Ikast-Brande Kommune får sit eget VUC-center i Brande, hvor man kan som voksen kan opkvalificere sig.

Generelt synes vi, at det er vigtigt, at de nye ungdomsuddannelser kobler sig på – og understøtter – erhvervslivet i kommunen.

Vi skal gribe bolden og arbejde for at ungdomsuddannelserne ikke pr. automatik kun skal udbydes på kæmpe-skoler i de store byer. Derfor hilser vi muligheden for at løfte uddannelsesniveauet i vores ende af landet velkommen.

Hilsen Fælleslistens kandidater

Morten Colbert, Rune Lyager og Lotte Stoltenborg