Torsdag d. 21. april 2022 blev Fælleslistens årlige generalforsamling afholdt på Danhostel Brande.
Fælleslisten kunne se tilbage på et begivenhedsrigt år med både Corinarestriktioner og kommunalvalg i november. Ved generalforsamlingen skulle der vælges fire nye medlemmer til bestyrelsen da Jette Harrild (formand), Minna Mikkelsen (kasserer), Axel Månsson og Preben Andersen ikke ønskede genvalg.
Opstillede kandidater:
Henrik Boelsgaard – Blåhøj
Morten Colbert – Brande
Mette Pinto – Nr. Snede
Jørgen Larsen – Brande
Alle fire kandidater blev enstemmigt valg.
Den nye bestyrelse vil konstituere sig hurtigt muligt.
Af hjertet TAK for den flotte opbakning til Fælleslisten
Vi er utroligt taknemmelige for den flotte opbakning. I Brande stemte knap 30% på Fælleslisten – det forpligter. Det vil vi forsøge at leve op til de næste 4 år. Vi vil gøre, hvad vi kan for at øve indflydelse i byrådet, i de politiske udvalg og blandt vores byrådskollegaer.
I den kommende byrådsperiode har Fælleslisten fået en plads i økonomi- og planudvalget, en plads i udviklings- og erhvervsudvalget samt en plads i børne-, fritids- og kulturudvalget. Alle udvalgene har stor betydning for os – og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet.
Flere ting ændre sig de næste 4 år. Den nye udvalgsstruktur betyder færre politiske udvalg med færre medlemmer pr udvalg. Det betyder, at de fleste byrådsmedlemmer kun får mulighed for at sidde i et udvalg, hvor man har direkte indflydelse. Det kan godt bekymre os. Det bliver derfor ekstremt vigtigt, at byrådet sikrer, at der bliver sammenhæng udvalgene imellem og dialog på tværs.
Fælleslisten gik til valg på at ville en ny politisk vej.
Vi ønskede at skubbe byrådet i en ny retning, hvor de demokratiske processer og borgerinddragelse var en naturlig del af byrådets arbejde. Det er stadig vores ambition.
Derfor vil Fælleslisten gå forrest med den åbne dialog. Vi inviterer til månedlige dialogmøder. Her vil vi facilitere en åben debat med udgangspunkt den aktuelle politiske dagsorden. Vi ønsker på den måde at blive klædt på af kommunens borgere.
Vi gik også til valg på en større sammenhængskraft i kommunen, hvor kulturen skulle være løftestang. Den ambition vil vi forsøge at tage med ind i den kommende visionsseminar og ligeledes bære med os ind i det politiske udvalgsarbejde.
De næste 4 år vil vi arbejde på, at blive et endnu stærkere talerør for borgerne hele kommunen. Vi tror stadig på, at det er nødvendigt med en tværpolitisk liste, der kan føre en selvstændig lokalpolitik; frigjort fra landspolitiske dogmer.
Byrådspolitik skal have en lokal forankring og vi glæder os til arbejde med jer de næste 4 år – vores dør står åben.
Fælleslisten gik til budgetforhandlinger med en klar forventning om at sammenbygningen mellem Artium og Brande Hallerne var en formalitet. Vi forventede, at der lå en “gentleman-aftale”på at hvis Brande Hallerne kunne skaffe 50% af midlerne til sammenbygningen, så ville kommunen støtte med resten.
Brande Hallerne har – på flotteste vis – skaffet 50 % af midlerne (10,5 mio.). Der blev afsat 4 mio. i budgetforhandlingen til projektet – og dem måtte vi kæmpe for at få.
I et helikopterperspektiv
Vi er utrolig kede af, at vi ikke kom i mål med den kommunale del af finansieringen. Sammenbygningen af hallen og Artium, er ikke “bare” en hal-udvidelse. Det er heller ikke “blot” en skole-udvidelse. Sammenbygningen vil give Brande et komplet skole-, kultur og fritidshus.
Et hus som kan benyttes af alle aldersgrupper. Vi vil igen kunne servicere de borgere, som før i tiden kom på biblioteket for at benytte møde- og foreningslokaler. Med sammenbygningen vil skolen få lidt mere “elastik” ved at få mulighed for at benytte nogle af de nye lokaler; og hermed kunne sprede deres aktiviteter ud over et større område. Cafeteriet vil kunne komme både eleverne og de ansatte på Artium til glæde. Forældre og seniorer vil kunne benytte området; enten når de venter på deres børn, eller efter et hyggeligt besøg på biblioteket.
Prøv at forestille jer, hvor fantastisk det kunne blive!
Sammenbygningen vil gøre Brande By endnu mere attraktiv både for nuværende borgere og eventuelle tilflyttere. I løbet af 2022 skulle vi gerne kunne tilbyde de længe ventede udstykninger på Christiansminde, Hyvildvej Øst og Nordlundvej. Her vil et attraktivt skole-, kultur og fritidshus vægte højt i vurderingen af, hvor man vil vælge at flytte hen.
Det vil være visionært at skabe så et unikt et hus centralt i byen. Fælleslisten vil derfor kæmpe for at komme helt i mål med sammenbygningen.
HJEMMEPLEJEN SKAL GENTÆNKES – Ikast-Brande kommune er godt på vej – BUURTZOG har givet skubbet..
Ikke blot i Ikast-Brande kommune men på landsplan er plejesektoren i krise. Det bliver sværere og sværere at rekruttere SOSU-hjælpere og -assistenter. Uddannelsen trænger til en re-branding og et økonomisk løft. I Fælleslisten tror vi på, at Ikast-Brande Kommunes nye projekt Erantis kan være løftestang for en ny vej inden for plejesektoren.
Nyhederne har sat FOKUS på problemet.
De unge har svært ved at se sig selv i SOSU-opgaverne. Det er på tide, at vi tør vende tingene på hovedet. De unge har forladt flinkeskolen. Mantraet ”vi skal yde før man kan nyde” er dødt. De er kritiske, de vil eje deres egen tid og have kvalitet i deres arbejdsliv. De vil mærke, at det de gør, gør en forskel.
De unge har svært ved at trives i det store kommunale maskineri, hvor de hver dag sendes afsted med et minut-ur i ryggen. De skal nå mange korte besøg. Nærvær og omsorg er reduceret til TIK-TAK tiden går. De er pressede og næste dag fortsætter trædemøllen, blot denne gang med nye borgere og nye problematikker.
PILOTPROJEKTET BUURTZOG – er nationalt blevet anerkendt til skyerne.
Et flertal i byrådet besluttede at nedsætte et pilotprojektet i juni 2020. Buurtzorg, opkaldt efter den hollandske model, blev til ”Lokalpleje Danmark”. Et pilotprojekt, hvor formålet var, at kommunen inden for en uændret ressourceramme, kunne højne kvaliteten i ydelserne.
Målet var en tværfaglig organisering af hjemmepleje og sygepleje i et selvstyrende team af 7-12 personer. Fokus på færrest mulige ansatte i borgernes hjem, fast kontaktperson, kendskab til lokalområdet og borgernes netværk. Integreret hjemmepleje og hjemmesygepleje indtænkes i en helhedsplan.
Buurtzorg måtte desværre smide håndklædet i ringen efter godt et år. Buurtzorg skal dog FREMHÆVES for dets mod til at forandre en tung organisering. Pilotprojektet skal roses til skyerne. Midtvejsrapporten har talt sit tydelig sprog. Rapporten vil få afgørende betydning – ikke blot for Ikast-Brandes Kommunes organisering af hjemmeplejesektoren, men også på landsplan.
VIVE (nationalforsknings- og analysecenter for velfærd) har gennemført en komparativ rapport. Her bider vi mærke i:
Borgere følte en stor tilfredshed, for færre fremmede i eget hjem, betød en øget tryghed for borgerne
Øget trivsel blandt medarbejderne og lavere medarbejderomsætning
Medarbejderne føler sig anerkendte og oplever at have kontrol over egen arbejdstid
ERANTIS – kommunens nye FLAGSKIB!
Kommunalt er hjemmeplejen opdelt i et distrikt i nord og i syd. Organisatorisk er hjemmeplejen og hjemmesygepleje adskilt. Det gør det svært at få den synergi som en helhedsplan sigter efter.
Med Buurtzorg som trædesten, søgte Ikast-Brande kommune Sundhedsstyrelsens pulje ”Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen” og fik tildelt 7.5 mio til projektet, som løber frem til juni 2022.
I projektet skal medarbejderne – ligesom Buurtzorg – arbejde i små selvorganiserede teams, hvor hjemmepleje og sygepleje vil opnå øget selvbestemmelse og involvering. Ledere og medarbejdere skal være med til at udvikle en ny model – til inspiration for andre kommuner.
Vi har været med til at sætte en ny dagsorden: Mere nærvær i ældreplejen, større trivsel blandt både borgerne og de ansatte!!!
Til den politiske debat På TV-MIDTVEST i onsdags var et af underemnerne lukningstruede landsbyskoler. Blåhøj Skole blev midtpunkt for samtalen.
Formanden for Børne og Undervisning, Simon Vangaard indledte: ”Vi driver skole for børn, og ikke for at landsbyerne skal overleve”. I Fælleslisten spørger vi: Hvem ønsker ikke at drive skole for børnenes skyld? Det gør alle vel?
Borgmesteren fremhævede under debatten, at Blåhøj slet ikke er så lille en landsby endda. Der er knap 800 indbygger og således burde skolen kunne eksistere. I skoledistriktet er der 98 børn, men kun 69 af dem er indskrevet på skolen. Der er altså knap 30 børn i distriktet, der ikke går på Blåhøj. Borgmesteren indikerede hermed, at Blåhøj-borgerne selv bærer ansvaret for det lave børnetal.
Lad os se på tallene og gennemgå dem punkt for punkt.
Eleverne, der ikke går på Blåhøj Skole, er fordelt på:
Dalgasskolen: 5
Specialtilbud: 4
Friskoler: 12
Artium: 8
Ingen specialelever på Blåhøj Skole
De 4 børn i specialtilbud er visiterede til en af de kommunale skoler, som udbyder specialtilbud. De børn har Blåhøj slet ikke mulighed beholde. Det samme gælder for de 5 børn, som går på Dalgasskolen. De børn er internt visiterede til en hjælpeklasse på Dalgasskolen, da de to skoler har fælles ledelse.
Sdr. Ommevej deler Skærlund i øst og vest
Blåhøj har flere udfordringer med deres skoledistrikt. Skærlund deles i øst og vest af Sdr. Ommevej. Børnene i Skærlund Vest, har altid følt sig som en del af Uhres skoledistrikt, selv om de på papiret hører til Blåhøj Skole. Det er måske forklaringen på, at 12 børn har valgt et friskoletilbud.
De sidste 8 børn går på Artium. Der kan være flere grunde til, at forældrene har valgt at sende deres børn ind på den store skole i Brande.
Vi kan ikke bare pege fingre af Blåhøj. Tiden er inde til at vi løfter Blåhøj.
Fælleslisten mener, at nu skal der ro på. Ro til at udvikle både skolen og landsbyen. Borgerne har ikke haft en reel chance for at udvikle Blåhøj, da udviklingen er afhængig, af at der stadig er et lokalt skoletilbud.
Vi kan med lidt hjælp fra kommunen skabe en bæredygtig landsby. Derfor skal vi investere i Blåhøj. Med få midler kan vi løfte byen. Vi skal have visioner og lave planer for udviklingen af Blåhøj.
I Fælleslisten glæder vi os til at byde jer velkommen i Højlunds Forsamlingshus mandag den 1/11 kl.19.00.
Det bliver en aften, hvor politikerne ikke skal levere lange indstuderede indlæg. De skal derimod forholde sig til spørgsmål fra salen. Debatten bliver styret af Nikolaj Lund, der har været lærer på Brande Højskole siden 2015. Nikolaj er journalist og historiker af uddannelse, men af sind og på cv’et er han engageret højskolelærer.
Debatten bliver struktureret sådan, at gæsterne kommer med forslag til emner. Når et emne bliver debatteret, kan politikerne tage plads på en scene med 10 stole. Når et nyt emne kommer på banen, bliver der skiftet ud blandt politikerne på scenen.
Nikolaj har fået til opgave at sørge for, at der bliver konkret på spørgsmålene. Han har fået lov til at styre runderne med hård hånd, så vi når omkring så mange spørgsmål som muligt.
Tidsrammen for debatten er 2 timer inklusive en pause, hvor Brande Højskole byder på en kop kaffe.
Mere om Nikolaj:
Mit navn er Nikolaj Lund. Jeg er 39 år, far til Maj på 4 år. Aarhusianer opvokset i Tyskland indtil 4. klasse. Af uddannelse journalist og historiker, men af sind og på cv’et højskolelærer. Jeg har været på Brande Højskole siden foråret 2015, hvor jeg primært underviser i Dansk, Samfundsfag og div. valgfag om historie. I min fritid er jeg kolonihave-entusiast, quiz-fanatiker og bodega-connoisseur. Og så kan jeg huske teksterne til forbavsende mange sange.
Vi har i tolv år prøvet at gå efter at blive erhvervskommune nr 1. Vi har vundet prisen 11 gange. Magien er væk vi har prøvet det. Derfor synes jeg at vi skal skifte vision som kommune
Vi skal som en samlet kommune turde at gå efter andre priser:
Kulturkommune nr 1
Børne- og ungekommune nr 1
Foreningskommune nr 1
Værdier og aftryk
Alle kommunes ansatte vil elske at arbejde efter den nye vision. De vil få et langt mere meningsfyldt arbejde, som en del af denne vision. Lærere og pædagoger vil få helt andre kræfter at arbejde sammen om.
Vores ældre vil mærke et helt nyt øget fokus på livskvalitet fra de ansatte. Smil og glæde!
Vores bosætning vil stige markant.
I takt med at vi har de gode og mange arbejdspladser, men vi har også det som sker efter arbejdsdage. Det fede studiemiljø (ungdomsmiljø? fritidsmiljø?)
De mange foreningstilbud, ungdomshuse og meget mere. Vi vil komme til at emme af udvikling og kreativitet som vi konstant inviterer ind i fællesskabet
Vores ungdomsudanelser vil opleve fremgang i elevtallet fordi vores fokus som kommune vil være på at lave de bedste og mest innovative uddannelsesmiljøer.
Vores foreninger vil kunne udbrede deres vinger til hinanden og at skabe den bedste foreningskommune. Her skal alle foreninger ligger lige vægtigt på vægtskålen. Vores børn unge og voksne og ældre vil bevæge sig mere.
Forskellighederne
I Ikast er Complete-projektet på vej og i Brande har vi Urban street zone. Disse to projekter er meget forskellige fra hinanden.
Det ene projekt koster 179 millioner kr. Det andet er bygget af frivillige ildsjæle.
Men begge projekterne rækker ud og inspirerer andre ildsjæle – og de sætter Ikast-Brande på verdenskortet.
Det er sådan, vi bliver stærke sammen.
Vores kulturhistorie skal have råderum til at blive fortalt live i kraft af events og musik.
Brande er gavlmalerierne by. Brande er Street Art Festivalens by og den Internationale Kunst Workshops by. Den gamle kultur remises by. Drømmerejsens by og meget mere.
De grundsten er lagt af de frivillige ildsjæle, som har brændt igennem for at få liv i projekterne. DEM skal kommunen gribe og bygge videre på, og stenene skal forplante sig ud i de kommunen små byer. Så vil de små byer opleve at besætningen også stiger der
Vi skal have en vision om, at alle vores byer skal være en del af kommunes vision. Og særligt skal alle borgerne føle sig stolte af visionen.
Vi skal sammen skabe visionen. Ikke byrådet, ikke kommunen, ikke et flertal.
Men sammen.
Og til dem som tænker: “Hvordan skal vi finde pengene til det?”
Jeg med fortælle jer: Det koster ikke noget at skifte mindset og skifte fokus at udvide visionen fra erhvervskommune til menneskers liv i kommunen!
Kære vælger. Det her kan ændre alt! Vil I med?
Jeg vil kæmpe – og har kæmpet igennem mit arbejde med Urban Street Zone – med ild for at denne vision bliver til virkelighed. Så stem på Fælleslisten og stem personligt.
Skolens elevtal er i skrivende stund nede under 75 elever, og det vil angiveligt falde de næste år, da relativt store årgange går ud af skolen i forhold til dem, der er på vej ind.
Det “magiske elevtal: 75 er blot et tal, der er besluttet politisk i Ikast-Brande Kommune. Til sammenligning er tallet 60 i Ringkøbing-Skjern Kommune og i Hedensted Kommune har man eksempelvis besluttet ikke at snakke skolelukninger før 2027, da den økonomiske besparelse slet ikke står mål med de store konsekvenser, det har for et landsbysamfund, når en kommuneskole lukker. Skolerne er livsnerven i et landsbysamfund som Blåhøj.
Blåhøj kommunens nye profilskole?
I Fælleslisten opfordrer vi til, at nu er det tid til at tænke “ud af boksen”. Vi foreslår, at der arbejdes på at finde alternativer til snakken om skolelukning. Kan Blåhøj blive en profilskole? Ligesom Nordre Skole er det? Måske kunne Blåhøj Skole blive kommunens første internationale folkeskole – eller den første entreprenante projektskole. Mulighederne er mange. Måske kan Blåhøj udbyde intensive læsekurser til ordblinde eller eller løfte et specifikt specialområde, som man gør så flot i Bording.
Vi skal turde at investere i Blåhøj Skole. Det vil lønne sig.
Den nemme løsning vil være at lukke skolen for en relativt lille besparelses skyld. Det rigtigste løsning, derimod, vil være at give Blåhøj reelle udviklingsmuligheder. I stedet for at afvikle, burde der laves en 5 årsplan. Det vil give Blåhøj tid og ro til udvikling – og ikke mindst vil det give arbejdsro.
Blåhøj er faktisk allerede godt på vej. Erhvervslivet er i vækst, efterspørgslen på lejeboliger er stigende og (små-)børnetallet ruller derudad. På trods af den tikkende bombe om skolelukning, og bekymringerne om de nye store vindmøller, har Blåhøj-borgerne og beboerforeningen lagt sig i selen for at bevise at Blåhøj har en fremtid.
Fælleslisten har kæmpet side om side med Blåhøj – og det vil vi blive ved med.. Vi ved, at hvis først skolen lukker, så ruller snebolden…
Branding af Blåhøj
Blåhøj ligger i den sydvestlige del af kommunen, længst væk fra de store byer, og grænser op til både Billund og Vejle kommune. I Blåhøj er der gode muligheder for at styrke naturværdierne bl.a. ved skovrejsning eller vådområdeprojekter ved Karstoft Ådal. Naturen kan trækkes ind i landsbyen ved grønne kiler og hermed understøtte adgangen til de omkringliggende naturområder.
“En sand tilflytningsperle”. Så smukt beskrives Blåhøj i den nye Kommuneplan 2021.
I Blåhøj bor mere end 750 indbyggere. De har egen skole, hal og Multihuset. Solstrålen den private børne- og vuggestue er godt integreret i skolen og er nu fuldt belagt. Foreningslivet og fællesskab er to bærende elementer i Blåhøj. Man tager hånd om hinanden og byder tilflyttere velkommen. Der er endda blevet oprettet en ”frivillig” sprogcafe til de internationale tilflyttere.
Landspolitisk er vi ved af affolke yderområderne ikke blot i Blåhøj, men i hele landet. Det er næsten umuligt at få et kreditforeningslån i de tyndt befolkede områder. Derfor er efterspørgsel på lejeboliger stor i Blåhøj.
Nye virksomheder har etableret sig i området og de eksisterende er i vækst. Men de mangler boliger til deres ansatte. Da alt er udlejet, undersøges lige nu mulighederne for at bygge nye lejeboliger. Det forudsætter to ting.
1: At der er byggegrunde til rådighed
2: At Blåhøj har en skole.
I Blåhøj er der gang i så mange gode ting, og vi skal som kommune vi give landsbyen arbejdsro. Derfor opfordrer vi til, at der udarbejdes en optimistisk og realistisk 5-årig udviklingsplan for hele området – i tæt dialog med borgerne i Blåhøj.
Fælleslisten Morten Colbert, Henrik Boelsgaard og Lotte Stoltenborg
