Fællelisten har været med til at løfte denne sag ind i byrådet. I årevis har beboerne i området undret sig over den høje aktivitet og de mange transporter til området. Sagen fik også TV-Midt Vest interesse.
I januar var der flere jordskred fra anlægget ud over en kommunal vej. Det viste sig, at virksomheden havde overskredet de tilladelser de havde fået både på højdekrav og mængde af jord. Svarende til 43.000 kubikmeter for meget forurenet jord.
Vi taler altså ikke om små fodfejl eller tekniske skævheder. Vi taler om lastbil efter lastbil – omkring 3.500 læs – der i månedsvis har læsset jord af. De havde tilladelse til 3 -8 m volde, som var vokset til 12-20 m, altså langt mere end de havde tilladelse til.
Med det i baghovedet gik Fælleslisten til udvalgsmøde, hvor en ny ansøgning fra virksomheden om at nyttegøre det overskydende jord skulle behandles i Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget og Udviklings- og Erhvervsudvalget.
Forvaltningen fremlagde tre løsningsforslag. Vi kunne stemme nej, eller vi kunne arbejde med den ansøgning der var fremsendt eller forlange at der skulle udarbejdes en ny lokal og kommuneplan på området.
På grund af sagens alvor, gik vi til udvalgsmødet for at standse sagen. Når man benytter standsningsretten, kan sagen ikke afgøres i udvalget, men skal men skulle bringes til debat i byrådssalen. På den måde kunne Fælleslisten fremsende et ændringsforslag som tog højde for nogle af de bekymringer og krav vi havde til punkt 2.
I dialogen, blev der opbakning i udvalgene til at sende sagen tilbage til forvaltningen med krav om en langt skarpere og mere konkret løsning. Derfor støttede Fælleslisten op om at arbejde videre med muligheden om at nyttiggøre dele af den overskydende jord.
Vi vil glæde os til at se sagen igen, hvor vi skal vi tage stilling til om det for meget overskydende jord kan nyttebringes og skabe en merværdi for borgerne i området.
Et er helt sikkert der køres ikke mere jord til området. Udfaldet af denne sag bliver en ny vej og et rekreativt område for borgerne.
I Fælleslisten er vi klar til at gå hele vejen i sager som denne. For os handler det ikke bare om jord. Det handler om tillid. Tillid til systemet, tillid til reglerne, ellers kan vi jo ikke arbejde med til tillidsbaseret aftalesystem. Det der gælder for én, gælder for alle.
Når man én gang lukker øjnene – hvad siger man så næste gang
Fælleslisten
Rune lyager og Lotte Stoltenborg