Hvem graver grøfterne?

14. september 2025

Jeg bor sammen med min familie, i en lille by der hedder Faurholt, lidt uden for Ikast. Det er i den
modsatte ende af vores store kommune, i forhold til Brande.
Vi har over en årrække, i vores lille by haft diverse udfordringer/bekymringer omkring projekter
som Ikast-brande kommune vil ” tilfører ” vores lille by og område og de konsekvenser disse vil
medføre for vores by.
Dette er baggrunden til at jeg føler jeg er nød til at komme med et læserbrev i Brande bladet,
hvilket også bliver min læserbrev debut. Jeg læser i et andet læserbrev i Brande bladet, at
Fælleslisten, som nogle af de eneste byrådsmedlemmer som har lyttet og taget vores situation her
i Faurholt alvorligt, får skudt i skoene at de kun vil Brande.
Det er et billede jeg som borger i Ikast på ingen måde kan genkende! Lotte og specielt rune har
virkelig taget vores sag med ind i byrådet og sat sig ind i sager som vores biogas sag hvor man vil
tilføre 29.000 tunge transporter til en skolevej om året, og ikke mindst sagen om 300.000 tons
forurenet jord der er smidt en bunke under påskud af at være en støjvold.
Rune har i byrådet kæmpet vores sag i begge sager, sat sig ind i sagerne, troppet op og set hvad
det i virkeligheden drejer sig om.
Vi har i processen også haft andre politikere som har vist interesse for hvad sagerne går ud på.
Desværre er der dog stadig en del politikere som ikke viser interesse for at sætte sig ind i sagerne.
Der bliver skrevet at Fælleslisten konsekvent kører i modsat retning af de andre 21
byrådsmedlemmer.
At Rune og Lotte fra Fælleslisten tør stille spørgsmål, blandt andet som Rune gjorder omkring
jorddeponerings anlægget i Faurholt, sidst i November, fik svar og samtidig få kritik for at stille for
mange spørgsmål kan man kun trække på smilebåndet over når man i tirsdags kunne se et stort
jordskred ned over offentlig vej, hvilket var præcis en af de bekymringer som både Rune og vi
borger frygtede kunne og ville ske.
Der skal i et byråd være samarbejde på tværs og man skal arbejde i borgernes interesse. Det er det
man er valgt i byrådet for! Man skal dog være tro mod sig selv og kunne se sig selv i øjne oven på
de beslutninger man træffer, hvilket virker interessant at 21 ud af 23 næsten altid er enige.
At Rune og fælleslisten stiller spørgsmålstegn ang. Biblioteket i Brande er vel helt fair, når man nu
ser hvad der sker i Ikast omkring biblioteket her?
Det er vel lige præcis det der er meningen? At der bliver stillet spørgsmål, finde svarene og være
en aktiv del af kommunen/byrådet? At ville suge til sig omkring hvad der sker i kommunen?

Lytte til borgerne, både i Ikast, Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm og alle de byer der imellem! Ikke
bare hoppe med på flertallet, men oprigtig vide hvad du stemmer for, og hvad du stemmer imod.
Og efter jeg er begyndt at følge en del med i det politiske arbejde i kommunen/byrådet glæder det
mig at der er folk som Rune og Lotte fra fælleslisten som tør stille spørgsmål, forholde sig kritisk og
have sine egne holdninger og meninger om de forskellige sager.
Som borger i Ikast-Brande skal vi være glade for at der er politikere som Rune og Lotte der tør
stille spørgsmål, om det så drejer sig om en sag i Ikast eller Brande.
Med Venlig hilsen.
Bjarke Kristensen
Faurholtvej 6, 7430 Ikast

Sendt til pressen den 14/1 2025

Andre læsebreve

Min vision for hele Ikast-Brande kommune 

I 15 år har vi stræbt efter at blive erhvervskommune nr. 1 – og vi har vundet prisen 13 gange.
Læs indlægget

Læserbrev: Brande fortjener et folkebibliotek i hjertet af byen!

Med Gennembruddet har vi en historisk mulighed: at bringe folkebiblioteket til midtbyen – dér hvor borgerne er, og hvor et moderne
Læs indlægget

Biogasanlæg nord for Ikast – en beslutning vi ikke må fortryde

Sagen om biogasanlægget nord for Ikast har fyldt alt for lidt i valgkampen – og det undrer mig. For ud
Læs indlægget
Se alle læsebreve