Kære Tina

27. maj 2025

STOP NU – Det er både trættende og trist, at det eneste du kan er at skyde på Fælleslisten. 

Prøv at skrive om DIN politik og hvad du står for. Fortæl hvad du vil hvis du blev valgt

Du er muligvis ikke klædt godt nok på endnu, så du forstår hvordan det politiske maskineri fungerer. Det er udvalgsformanden og direktøren på området, som bestemmer hvilke sager der kommer på dagsorden. Det kan vi IKKE. Vi kan, som vi flere gange i gjort, anvende vores initiativret. 

Hvorfor angriber du os – bare fordi vi var skuffet over at borgmesteren i sit nytårsbrev til Brande, med et fingerklips, besluttede at det ikke kunne komme på tale, at flytte biblioteket op i midtbyen.  Det var respektløst at afvise et ønske fremført af Brande City, uden en politisk debat i byrådet.  

Vi har gentagne gange forsøgt at tale med vores kollegaer i byrådet om den visionære idé om at flytte folkebiblioteket til Storegade i Brande, til Nordea-bygningen. Det vil flytte en masse aktivitet til midtbyen. Intet flytter så mange mennesker, som et bibliotek.

Biblioteket kunne blive hjertet i et velbesøgt borgerhus – lige som vi er ved er ved at gøre for borgerne i Ikast. 

  • Det vil gavne handelslivet i Brande rigtig meget. 
  • Folkebiblioteket kan blive en langt større del af byens liv. 
  • Det vil frigøre plads på Artium.

What´s not to like, Tina?

Du skriver, at vi har et moderne og nybygget bibliotek. Vi har et skolebibliotek med en hulens masse voksenbøger. Et bibliotek, som desværre ikke helt evner at favne hverken småbørnsfamilier eller på seniorborgerne. Begge gruppe føler sig ikke hjemme på skolens bibliotek. 

I fælleslisten er vi overbeviste om, at de fleste Brandeborgere ville elske idéen om et velplaceret og velfungerende folkebibliotek i Storegade – et kulturhus i bredeste forstand. Fyldt med god energi, kunst, kultur og fantasi, ligesom det i Herning, eller det kommende bibliotek i Ikast.

Endnu engang vil vi fortælle om alt det, vi har arbejdet med. 

Vi har netop brugt vores initiativret sammen med en fra din egen gruppe i DF. Hvor vi ønsker at trække debatten om MES Sø op i byrådet. Hvis du vil Brande noget godt, bør du følge med i denne sag. 

Vi er stolte af at være en lokalliste. 

Vi er ikkestyret af en politik, der er grundstenen af en lokalliste. Vi agerer ud fra borgernes holdninger og behov og kan på tværs af politikker finde løsninger. Vi mener endda at vi hermed får mere gennemslagskræft og manøvrerum til at handle og dykke ned i sager, de politiske partier måske vælger at lade glide igennem. 

I løbet af de sidste 4 år har vi vist at vi står der for borgerne. 

Vi kan nævne nogle af de sidste sager vi har lagt knofedt i. 

  • Nedlægges af MES sø 
  • Biogassagen i Ikast
  • Kratlundmøllerne i Skærlund
  • Jorddeponiet i Faurholt
  • Sagen om Jamies ret til hjemmetræning
  • Engparken og de slørede ruder

I Fælleslisten er vi ikke bange for at drøfte gode ideer med borgerne. Det er jo dem, der har valgt os. Alt for ofte møder borgerne et byråd, der lukker sig om sig selv og i realiteten er det nogle ganske få, der bestemmer.

Nu skal du høre, hvad Fælleslisten kæmper for – og hvad borgerne får, hvis de stemmer på Fælleslisten:

  • Vi kæmper for, at borgerne bliver lyttet til, set og hørt.
  • Vi kæmper for en åben og ærlig dialog med borgerne – uanset hvad de har på hjerte.
  • Vi kæmper for transparens i byrådet: livestreaming af udvalgsmøder og byrådsmøder, så borgerne kan følge med i beslutningerne. Det burde være en selvfølge i 2025.
  • Vi kæmper for, at vi ud over at fokusere på at være “Erhvervskommune nr. 1” også fokuserer på at blive “Borgerkommune nr. 1”. Vi er sikre på, at mange af vores virksomheder også støtter denne tanke, fordi stærke lokalsamfund skaber stærke og robuste medarbejdere.
  • Vi kæmper for, at vores ældre får den omsorg og nærhed, de har brug for. Derfor har rune været i praktik som SOSU-medhjælper for at opleve hverdagen med egne øjne.
  • Vi kæmper for at bevare MES søen og den omkringliggende fauna samt sikre laksens frie vandring, som anbefalet i løsningsforslag 2. Langt den billigste!
  • Vi kæmper for, at vores grundskoler danner stærke, hele mennesker – at vi danner dem som hele mennesker. 

Om Fælleslistens måde at føre politik på er rigtig eller forkert, må vælgerne afgøre i november. Jeg har en ret god mavefornemmelse😊

Vi håber bare at næste gang du bruger papir på et læserbrev – at du har andet på hjertet end at træde på os. God valgkamp Tina. 

Mvh.

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg

Byrådsmedlem for Fælleslisten – borgernes direkte stemme i byrådet

Andre læsebreve

Billede af FL og SF

Pressemeddelelse om valgforbund

SF Ikast-Brande og Fælleslisten indgår teknisk valgforbund: Sammen for en ny politisk retning i Ikast-Brande SF og Fælleslisten indgår teknisk
Læs indlægget

Pressemeddelelse: Jeg skifter til Fælleslisten – fordi jeg står fast, når andre vakler

Af Bruno Ostenfeldt Jensen, medlem af Ikast-Brande Byråd Jeg er ikke politiker for at gøre mig populær. Jeg er politiker
Læs indlægget

Pressemeddelelse: Fælleslisten har holdt opstillingsmøde

Fælleslisten klar til kommunalvalg med stærkt hold og klar retning Fredag den 30. maj samlede Fælleslisten medlemmer og gæster til
Læs indlægget
Se alle læsebreve