Skolereform og inklusion eller skyldes det udelukkende børns stigende digitale virkelighed?
Dokumentaren ”Skolens tabte børn” viser med alt tydelighed, at vi stiller folkeskolen, forældrene og
børnene i en urimelig situation, når vi forventer at vi for enhver pris skal inkludere alle. Den dokumentar
taler sit helt klare sprog og det kalder på et nyt blik på folkeskolen.
I 2012, blev det politisk besluttet baseret på FN’s handicapkonvention, at vi skulle arbejde inkluderende.
Elever med særlige behov skulle, så vidt muligt, undervises i den almindelige klasse med støtte. Målet
var at skabe faglig progression og trivsel for alle elever i et fælles læringsmiljø.
Mange kommuner nedlage deres specialskoler. Folkeskolen stod med en ny opgave, de aldrig før havde
haft. I det skoledistrikt man høre til, skal man så vidt det var muligt inkluderes i. Inklusion blevet en
handelsvare. Skolerne får en inklusionssum for at løfte opgaven, og kan man ikke løfte opgaven, bliver
man trukket væsentlig mere end man får for at inkludere. Altså kort og godt, handler det om man har
råd til at sende et barn videre, som har brug for andre rammer?
Skolereformen blev trumfet igennem i 2014.
Målet var at styrke fagligheden og trivsel i folkeskolen og nedbyde den sociale arv?
Resultatet af skolereformen er blevet at lærerne underviser mere og eleverne har fået en længere
skoledag. Men vi har IKKE fået dygtige elever. Gennemsnitskarakteren har ikke flyttet sig i flere år 6,7-
7,2 i kommune og 7,0-7,4 i landsgennemsnittet.
Siden skolereformen har vi i IBK sagt farvel til ca. 80 lærerstillinger!
Selv om elevtallet, over de sidste 12 år, er faldet med 9,8% har vi sparet 20,9% på lærerstillingerne.
Konklusionen står lysende klar. Skolen har færre hænder til at favne nutiden skolebørn.
Skolereformen lagde op til at lærerne skulle undervise flere lektioner. Man var ikke opmærksom på, at
den ekstra tid lærerne havde, blev brugt til at nå de børn, som havde brug for det. I dag er det ikke
muligt. Derfor kalder vi på eksperter.
Hvad skyldes det høje skolefravær?
Vi er begyndt at måle eleverne fravær. Vi kan se at der er op mod 15-17% af vores elever, som har mere
end 10% fravær. Det er katastrofalt højt.
Er det udelukkende den digitale virkelighed, som gør at vores børn mistrives? NEEEJ
Måske ligge forklaringen i det spænd vi har sat folkeskolen i. Folkeskolen skal både inkludere børn med
særlige behov, favne børn i mistrivsel og læse flere timer på skemaet. Det hænger ikke sammen.
Hvordan løser vi opgaven politisk?
Vi SKAL gentænke vores inklusionsmodel. Vi skal sætte skolen fri, lave nogle rammer børnene kan
rummes i, investere i 2-lærerordning. Børn har brug for at blive set, mærke at de bliver taget alvorligt.
Den tid har lærerne ikke i dag. De løber fra lektion til lektion, imens folkeskolens børn bløder.
Folkeskolens reform skal gentænkes og det er på høje tid. Ja tiden er inde til at investere massivt også
mere end de 3 mio. vi har afsat på budgettet i år.
Lotte Stoltenborg, Byrådskandidat, Fælleslisten
