For Fælleslisten er det afgørende; at vores ældre kan se frem til alderdommen med glæde
og ikke bekymring.
Det gode ældreliv kommer ikke af sig selv. Det er kommunen og byrådets ansvar at skabe
rammerne for et liv med nærvær, tryghed og værdighed for dem, der har bygget vores
samfund og fortjent en god alderdom.
Tid, tryghed og kendte ansigter
Ældre mennesker har først og fremmest brug for tid, nærvær og personale, de kender og
kan tale med. Det skaber ro og tryghed – både for borgerne og deres pårørende.
Derfor ærgrer det os, at sidste års korrigerende besparelser betød, at både cafémiljøet og
klippekortet blev sparet væk. Det skete uden vores stemmer.
Til gengæld afsatte vi i årets budget 2 millioner ekstra til driften. De midler skal planlægges
i første kvartal af 2026, og vi håber, at netop nærvær og fællesskab igen kommer i spil her.
Frivillighed – et supplement, ikke en erstatning
Et aktivt seniorliv giver mulighed for at engagere sig i nye fællesskaber.
Frivillighed kan spille en vigtig rolle – ikke som erstatning for ansatte, men som det ekstra
lag af omsorg, tid og samtaler, som gør en forskel i hverdagen.
Boliger med fællesskab og liv
Er vores kommunale ældreboliger tidssvarende – og til at betale?
Mange oplever, at det er dyrt at bo i ældrebolig, især når man også skal betale for mad.
Det bør vi tage alvorligt.
Samtidig ser vi nye generationer af seniorer søge alternative boligformer – bl.a.
seniorbofællesskaber, hvor man deler hverdagen, støtter hinanden og bevarer livsglæden.
Forskningen viser, at fællesskab faktisk kan holde længen på afstand og forlænge livet i
egen bolig.
Et værdigt ældreliv kræver handling
I dag bor en borger i gennemsnit kun 1,6 år på plejecenter – for få år siden var tallet 2,5.
De fleste flytter først, når de er meget plejekrævende. Derfor skal vi sikre, at vores
plejecentre – og medarbejdere – får de bedste betingelser for at give omsorg, nærvær og
pleje.
Måske skal vi ikke tilbage til “de gamles hjem”, men vi skal turde udvikle de tilbud, vi har,
som for eksempel Erantis, så de bliver moderne steder, hvor tryghed og livskvalitet går
hånd i hånd.
En vision for fremtiden
Skal vi tilbage til de gamles hjem? Nej måske ikke, men vi skal videreudvikle
Erantis og sikre at det bliver nemmer at rekruttere og fastholde vores SOSU-medarbejdere til vores kommune, ved at sikre at vores pljepersonale får bedst
mulige betingelser for at udføre nærværende pleje. Det vil smitte af på vores
borger og give dem den tryghed de har brug for.
På vegne af Fælleslistens kandidater
Otto de Bruijn, Lotte Stoltenborg, Rune Lyager



