Læserbrev Pakhuset

27. maj 2025

Fælleslisten kæmpede for, at Pakhuset ikke skulle sælges til højeste bud. Desværre stemte et flertal i byrådet for at sælge Pakhuset. Derfor fik vi ført følgende mindretalsudtalelse udtalelse til referat. 

“Pakhuset har altid tjent sociale formål og er finansieret af borgerne i Brande. Vi mener, at det fortsat bør være til gavn for lokalsamfundet. Derfor står Fælleslisten fast på, at Pakhuset enten bør forblive i kommunal drift eller overdrages til Brande City for et symbolsk beløb” – Den sidste sætning måtte ikke komme med i referatet jvf udbudsloven.  

Vi ønskede, at Pakhuset skulle forblive i kommunal drift og ikke sælges til højstbydende. 

Vi mener, at det er en katastrofal fejl. 

Vi synes at Pakhuset skal være et hus for Brandes borgere – et sted for fællesskab og sammenhold. 

Da gamle Brande Kommune købte Pakhuset af DSB, var formålet at anvende huset til sociale formål. Pakhuset var ikke tænkt som en indtægtsgivende enhed for kommunen. 

Vi mener, at med flertallets beslutning sparer kommunen sig fattig. Vi sælger ud af vores guld. Det er ikke visionært, og det går ud over fællesskabet for vores borgere – og det eneste kommunen umiddelbart får ud af det er en driftsbesparelse på 45.000 kr.

Vi er forundrede over, at der ikke var andre byrådspolitikere, der delte Fælleslistens bekymring. Vores håb er nu, at der er nogle i Brande som deler vores vision og byder på huset, så det fortsat kan komme byens borgere til gode.  

Fælleslisten

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg

Andre læsebreve

Billede af FL og SF

Pressemeddelelse om valgforbund

SF Ikast-Brande og Fælleslisten indgår teknisk valgforbund: Sammen for en ny politisk retning i Ikast-Brande SF og Fælleslisten indgår teknisk
Læs indlægget

Pressemeddelelse: Jeg skifter til Fælleslisten – fordi jeg står fast, når andre vakler

Af Bruno Ostenfeldt Jensen, medlem af Ikast-Brande Byråd Jeg er ikke politiker for at gøre mig populær. Jeg er politiker
Læs indlægget

Pressemeddelelse: Fælleslisten har holdt opstillingsmøde

Fælleslisten klar til kommunalvalg med stærkt hold og klar retning Fredag den 30. maj samlede Fælleslisten medlemmer og gæster til
Læs indlægget
Se alle læsebreve