Vi har 27 landsbyer i kommunen. Hver med sin identitet, historie og unikke styrke, som ofte
rummer et aktivt foreningsliv og et stærkt lokalt fællesskab med fokus på udvikling i lokalområdet.
De kan mobilisere frivillige, skabe fællesskab og rejse lokale midler, når behovet opstår. – MEN de
kan ikke stå alene, de har brug for opbakning fra kommunen.
Det er et fælles ansvar at skabe levende og attraktive landsbyer.
Enhver landsby med respekt for sig selv, har en stærk beboerforening. De kan modtage landsby-
grundpulje på 25.000 eller 50.000 kr. afhængigt af landsbyens størrelse.
Fælleslisten ønsker at sætte de midler fri.
Det skal være muligt, at bruge midlerne til det, som vil gavne fællesskabet mest. Udvikling, drift,
anlæg eller fest. Tanken er at midlerne skal anvendes til gavn for landsbyens fællesskab og
udvikling.
De fire større byer kan få 75.000 kr. i grundtilskud og søge op til 200.000 kr. i borgerbudgettering.
Fælleslisten er stolte af den udvikling, borgerbudgetteringen har skabt. Vi ønsker at udrulle en
lignende model, i mindre skala, til landsbyerne, så flere kan få sat skub i udviklingen af landsbyen
og skabe lokale medbestemmelse og handlekraft.
Vi skal udarbejde udviklingsplaner, hvor nye boligområder med attraktive udstykninger bliver en del
af løsningen – storparceller, grønne områder og boliger med udsigt, der tiltrækker moderne familier
og nye borgere.
Fælleslisten drømmer om at vi får buk med de tomme og forfaldne bygninger, der mange steder
præger bymiljøet i en landsby. I budgettet fik vi en kondemneringspulje igennem, som skal hjælpe
med at rydde op og skabe plads til nyt liv. Også kommunale arealer skal bringes i spil, som
rekreative områder, legepladser eller fælles grønne oaser. Beboerforeningerne kan overtage
vedligeholdelsen af arealerne, mod en kompensation. Det skaber ejerskab og nye frivillige kræfter.
Mobilitet er en stor udfordring for mange yderområder. Nedskæringer i den offentlige trafik har gjort
det svært at komme til og fra byerne, især for unge og ældre. Når skolebussernes rute reduceres,
skal flere børn på cyklen, og sikre cykelstier bliver endnu vigtigere. Vi bør prioriterer flere
forbindelser mellem landsbyerne, opsamlingsstederne, skolerne og fritidsaktiviteterne.
Tænk om vi tog en årlig roadtrip rundt i landsbyerne, som vil sikre en tætter dialog mellem
kommunen, lokalrådene og beboerne, med fokus på landsbyernes fremtidsmuligheder.
På vegne af Fælleslistens kandidater
Nikolaj Hviid og Lotte Stoltenborg


