Lasse Haahr

Alder 49 år

Civilstand: Ugift – far til 2 piger på 15 og 21 år

Vi har boet i Brande siden 2008, hvor vi flyttede tilbage fra fra København, primært p.g.a. mit skifte fra politiet til et job ude i det private. Mette har arbejde mere end 25 år for Bestseller.

Jeg har foruden mine 10 år i politiet, stort set altid arbejdet meget indenfor salg og marketing og de sidste fem år har jeg arbejdet med salg/marketing indenfor vikar og rekrutteringsjob, primært i Ikast-Brande og Herning kommuner. Så nogen har nok set et eller flere opslag som jeg har opslået på diverse Brande Facebook sider, hvor vi søger folk.

Jeg stillede også op ved kommunalvalg i 2017, hvor jeg i slutspurten op mod valget blev spurgt om jeg ville stille op, hvilket jeg som bekendt gjorde. Det var et mega spændende forløb hvor jeg lærte en masse, det har derfor givet mig modet til at stille op igen – for Fælleslisten.

Jeg har været hovedansvarlig for Street Food festivalen i Brande, som er blevet afholdt de 2 seneste gange under Street Art Festivallen.

Du skal stemme på mig hvis du vil have en erhvervserfaren lokal kandidat ind i byrådet, som brænder for hele kommunen men for Brande og opland i særdeleshed.