Opstillingstale: Lotte Stoltenborg

1. juni 2025

Kære bestyrelse, støtter og især nye kandidater

Det er en festdag i dag!
Vi har valgt at stille op som et stærkt hold – og vi kæmper sammen for forandring.
Vi vil skabe en mere gennemsigtig politik. Den forandring har vi allerede arbejdet på i noget tid.

Vi har været undersøgende, nysgerrige og insisterende – det er en ny politisk vej.
Vi har taget fat i sager, der enten falder mellem to stole, bliver fejet væk som administrative, eller som anses for politisk farlige at røre ved.

Uden at gå i dybden vil jeg nævne nogle af dem:

  • Jamie-sagen – blev en politisk sag, fordi Fælleslisten insisterede på at sætte hjemmetræning til debat.
  • MES-søen – blev et fokuspunkt, fordi Fælleslisten og Bruno Ostenfeldt insisterede på, at sagen ikke var håndteret korrekt – borgerinddragelse og parthøring blev sprunget over.
  • Jordvolden – viste sig at være et skjult jorddeponi (den kan Bjarke folde ud).
  • Biogas i Ikast – vi er ikke imod biogas eller grøn omstilling, men imod placeringen!
  • Grarup – hvorfor placere tung industri i et område med noget af vores bedste drikkevand? Vi skal ikke gamble med grundvandet.
  • Engparken – matteret glas til ældre? Det var et klart nej. Vi gik ind i sagen, og vi er stadig kede af, at vi politisk ikke kunne sige: “Det var en fejl.”
  • Pakhuset – burde aldrig have været en kamp. Men det blev det. Vi kæmpede en hel weekend for, at det skulle udbydes igen – til gavn og glæde for borgerne.

Klimapolitik

Vi er blevet kaldt “de sorte” af Kasper Pauli. Tak for det – men spørgsmålet er: Hvem er egentlig mest sort, hvis sort kan gradbøjes?

Vindmøller og solceller er ikke grøn lykke i sig selv. De producerer grøn strøm, men er lavet af materialer, der kan blive en tikkende bombe under fødderne på næste generation.

Vi støtter solceller og vindmøller – til en vis grad.
Men vi kræver, at der stilles krav til udviklerne om en deponeringsplan: Hvad gør vi med affaldet?

Fælleslisten har sagt nej til alle vindmølleprojekter de sidste otte år – ikke fordi vi er imod vindmøller, men fordi det ikke må være en fordel kun for udviklere og lodsejere. Naboerne skal også kunne se værdien – money talks.

Vi har holdt ord og sagt nej til en VE-aftale, der var ugunstig for borgerne. Vi ønsker en ny VE-politik. Det har de andre partier været imod – indtil nu, hvor DF, V og S har valgt at sætte alle vedvarende projekter på pause. Pludselig kunne både V og S trække biogasanlæggene op af hatten igen.


Er Fælleslisten en Brande-liste?

Nej – vi er en tværpolitisk liste, der arbejder for hele kommunen.
Det har vi bevist de sidste fire år – og det kan jeg uddybe ved bordene.


Fælleslisten har sat markante aftryk

Måske derfor har flere etablerede partier haft så travlt med at bide efter os.
Det tager vi som et klap på skulderen.


Til vores kandidater

Da jeg for otte år siden stod i jeres sted, var jeg nervøs.
Jeg kendte ikke meget til det politiske system, de økonomiske rammer eller samarbejdet i byrådet.
Men Fælleslisten talte til mig. Her var det ikke vigtigt, om man var rød eller blå – her var der højt til loftet og plads til debat.

Jeg stod som nr. 7 på listen – så husk: Vi er sideordnet opstillet. Hvor du står, er ikke afgørende.


Vi har vind i sejlene

Sammen skal vi gøre en forskel – så borgerne kan mærke, at vi er der for dem.
Jeg glæder mig til at danne rammen om Fælleslistens virke de næste fire år – sammen med jer.

Billede af Lotte Stoltenborg

Andre læsebreve

Min vision for hele Ikast-Brande kommune 

I 15 år har vi stræbt efter at blive erhvervskommune nr. 1 – og vi har vundet prisen 13 gange.
Læs indlægget

Læserbrev: Brande fortjener et folkebibliotek i hjertet af byen!

Med Gennembruddet har vi en historisk mulighed: at bringe folkebiblioteket til midtbyen – dér hvor borgerne er, og hvor et moderne
Læs indlægget

Biogasanlæg nord for Ikast – en beslutning vi ikke må fortryde

Sagen om biogasanlægget nord for Ikast har fyldt alt for lidt i valgkampen – og det undrer mig. For ud
Læs indlægget
Se alle læsebreve