“I ved, hvad I får med mig”Sagt lige fra hjertet Et menneske i byrådet, ikke en politiker

For fire år siden skrev jeg mit første læserbrev. Det hed: “Skal vi ikke prøve noget nyt?” Jeg var nervøs, men jeg skrev det, fordi jeg ikke kunne lade være.

 Noget skulle siges. Noget skulle ændres.

Jeg havde ingen politisk baggrund. Jeg var – og er stadig – bare en borger med hjertet udenpå tøjet og et brændende ønske om at gøre en forskel.

Og selvom jeg stadig ikke ser mig selv som “politiker så sidder jeg i byrådssalen – fordi jeg tror på, at vi kan gøre det anderledes. Og bedre.

 I vores fantastiske kommune.

Jeg er vanvittigt stolt af Fælleslisten. Vi er ikke et parti eller en liste – vi er en stemme for borgerne. Vi står sammen, lytter til hinanden, og vi tør tage de svære samtaler – uden skuespil og uden skjulte dagsordener. Og total åbne for alle.

 Vi kæmper for det, vi tror på.

Det har vi gjort i mange store sager, hvor vi har bragt svære emner til  byrådssalen og stået på mål for vores holdninger.

 • MES-søens bevarelse

 • Folkebiblioteket i Storegade i Brande

 • Jorddeponiet i Ikast

 • Biogasanlægget i Ikast

 • Skoledistrikterne i Brande

 • Live-streaming af byrådsmøder

 • Ungdomsråd i hele kommunen

 • Vesterpalsgaard Museum

 • Byrådets tur til Skotland

 • Sagen om Jamies ret til hjælp

 • Vigtigheden af de ældres ret til fællesspisning

Og vi kunne ikke gøre det uden det stærke hold bag os. Lotte – du har været min mentor og vingkvinde hele vejen. Vi har stået skulder ved skulder i stormvejr og heppet på hinanden, når det gik godt. Også når det gik skidt.

Vi har hentet hinanden op af hullerne, når de var dybe.

 Du har lært mig en masse, Lotte.

Vi har bare et stærkt hold. Sammen med Morten, Bjarke, Nikolai, Bruno, Otto og alle ildsjælene i baglandet har vi skabt noget, der betyder noget. Ikke bare for os – men for hele kommunen.

Vi er Fælleslisten.

 Og vi står sammen om én ting: Ikast-Brande skal først og fremmest være borgernes kommune. I perfekt harmoni med erhvervslivet, kulturen og foreningerne.

Jeg kæmper ikke for magt. Jeg kæmper for mennesker. For åbenhed. For nærvær. For ærlighed.

Jeg kæmper for de børn, der skal have en skole, der ser dem – og ikke bare deres karakterer. For de ældre, der skal have tid, omsorg og værdighed – ikke bare hjælp på tid. For de unge, der har drømme og stemmer, vi skal lytte til. For forældre, frivillige, ildsjæle – og dem, der ikke selv har kræfterne til at råbe op.

Jeg har oplevet, hvordan magt ofte vægter højere end mennesker i byrådssalen. Det gør mig vred. Det gør mig stædig. Men det gør mig også sikker: Vi skal en ny vej.

 Og den vil jeg kæmpe for – i alle de år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder, jeg er i byrådet.

Jeg bliver ved med at stille spørgsmål til forvaltningen for at blive klogere. Jeg bliver ved med at insistere på, at vi som byråd altid skal kigge kritisk ind i vores enorme organisation, for at blive bedre hele tiden.

Jeg bliver ved med at minde alle om, at kommune betyder fællesskab – for alle, som bor, lever og arbejder her.

En stemme, der aldrig glemmer, hvem den tilhører.

Jeg lover ikke, at jeg har alle svar.Men jeg lover, at jeg aldrig mister min integritet.At jeg kæmper med hjertet først – og at jeg altid vil være til at stole på.

Jeg stiller op igen. Fordi vi langt fra er i mål med at gøre det bedste for vores borgere i kommunen. Fordi fællesskab virker. Og fordi Fælleslisten er borgernes stemme – og jeg vil blive ved med at bære den højt. Og råbe det ud til alle.

Tusind tak for ordet.